Certificering

Mange brancheforeninger har etiske regler. Det unikke ved VICEs certificering er imidlertid, at VICE – sammen med Deloitte – har udviklet sine etiske regler til en række præcise certificeringskrav, som det er muligt at kontrollere direkte.

Lige så vigtigt er det, at alle VICEs medlemmer underkastes en jævnlig grundig uafhængig ekstern kontrol, og alle medlemmer kontrolleres inden optagelse. Det er kundens og vikarens sikkerhed for, at VICE-certificerede medlemmer har orden i sagerne, har høj etik og følger gældende regler.

Til højre kan man se de tre regelsæt, som alle VICEs medlemmer skal overholde. Certificeringskravene er udformet som en operationalisering af de vigtigste etiske regler. Det er certificeringskravene, som Deloitte anvender til sin eksterne kontrol.

Erfaringer med kontrollen har vist, at det var nødvendigt at udforme et sæt af endnu mere præcise retningslinier for de spørgsmål, der oftest opstod i forbindelse med den eksterne kontrol. Til det formål har VICE vedtaget en best practice guide for overholdelsen af certificeringskravene. Guiden er lige så forpligtende for VICEs medlemmer som selve certificeringskravene.

Hvad betyder certificeringskravene og de etiske regler for kunden?

- Kvalitet i vikaranvisningen
Alle VICEs medlemmer skal grundigt afdække vikarens nødvendige kompetencer inden vikaren udsendes til kunden.

- Der er styr på alle overenskomster og regler
De fleste vikarbureauer har viljen til at overholde gældende regler og påtagede overenskomstforpligtelser. Derimod er det ikke alle, der har evnen. Derfor kontrolleres ikke kun om regler og overenskomster overholdes, men også om VICEs medlemmer har etableret forretningsgange, der sikrer at medarbejderne i vikarbureauet er opdateret på relevant lovgiving og de overenskomstmæssige forpligtelser, som medlemmet har påtaget sig. Herunder om det nødvendige ansættelsesretlige grundlag er udformet efter reglerne.

- Overholdelse af mindstelønninger og overenskomster
VICEs medlemmer skal overholde de til enhver tid gældende mindstelønninger uanset om medlemmet har indgået overenskomst på området. Som noget særligt for det vigtige administrationsområde i vikarbranchen er VICEs medlemmer forpligtet til at følge landsoverenskomsten for kontor og lagerområdet mellem Dansk Erhverv og HK. Desuden er VICEs medlemmer forpligtet af Dansk Erhvervs vikaroverenskomst med 3F, samt flere andre vikaroverenskomster hos Dansk Erhverv.

- Undgå konkursryttere
VICE accepterer – i modsætning til andre foreninger – ikke medlemmer, der er gået konkurs med sin virksomhed for blot at videreføre sine aktiviteter i et nyt selskab under samme navn eller en tillempet version af det tidligere navn og med stort set samme ledelse. Det er ikke rimeligt overfor de vikarer og kunder, der er kommet i klemme ved det konkursramte vikarbureau. Foreningens medlemmer skal desuden fremvise et revideret regnskab, der er revideret af en statsautoriseret eller registreret revisor. Og endeligt skal VICEs medlemmer have en positiv egenkapital i det senest reviderede regnskab eller kunne fremvise en skriftlig indeståelse for, at virksomheden er i stand til at dække sine økonomiske forpligtelser.

- Tryghed om erhvervshemmeligheder
Vikarer kommer rundt i mange virksomheder. Af den grund ligger VICE stor vægt på vikarerne skal overholde markedsføringslovens bestemmelser om ikke at videregive erhvervshemmeligheder, der er erhvervet i tidligere ansættelsesforhold.

- Sikkerhed for at jeres vikarer behandles ordentligt
Nogle kunder er gennem sine overenskomstforpligtelser ansvarlig for at sikre, at vikarers løn- og arbejdsvilkår er i orden. For andre kunder er det mere et spørgsmål om, at det rammer tilbage på kunden, hvis et vikarbureau ikke har behandlet den vikar, man har haft ansat, ordentligt. Med en VICE certificering kan kunden være sikker på, at regler og overenskomster følges – f.eks. at vikarbureauet undersøger vikarens ret til pension, feriefridage, G-dage, at der betales feriepenge, at ansættelsesbevis udstedes efter reglerne og at vikarbureauet er interesseret i de arbejdsmiljøforhold vikaren skal arbejde under.